Hvorfor bruge penge på en boligadvokat?

04 April 2020
Astrid Pedersen

editorial

Især som førstegangs køber kan det være svært at gennemskue en boligadvokats rolle i forbindelse med bolig handel. Man har jo ejendomsmægleren, som er så rar at vise boligen frem, fremhæver alle dens fortræffeligheder, og forestår alt det nødvendige papir arbejde i forbindelse med handelen – så hvad skal man med en boligadvokat?

Her skal du være opmærksom på, at en ejendomsmægler ikke i denne sammenhæng er din allierede. En ejendomsmægler er først og fremmest sælgers mand, og har kun interesse i at få solgt boligen så hurtigt som muligt, og til den højest mulige pris. Det er nemlig sådan, en ejendomsmægler tjener såvel sine penge som sit renommé. Og derfor kan det sagtens forholde sig således, at der er ting, som din ejendomsmægler ikke fortæller dig angående boligen.

Få den bedste rådgivning angående bolig køb fra din boligadvokat

En ejendomsmægler kan snildt finde på at fortie sagforhold, som vedkommende ikke ifølge loven er forpligtet til at afsløre over for dig som køber. Det kan for eksempel dreje sig om en usund økonomi i den pågældende ejer eller andels forening, som kan være behæftet med lån af tvivlsom karakter. Et sådant forhold kan komme til at påvirke din økonomi i fremtiden, og i værste fald gøre dig teknisk insolvent.

Med en dygtig boligadvokat har du mulighed for på forhånd at imødegå disse forhold, idet boligadvokaten hurtigt vil kunne gennemskue disse ud fra relevant dokumentation så som foreningens regnskaber, budgetter og referater af general forsamlinger. Og så kan din boligadvokat råde dig angående køb af boligen, således at du indgår handelen på et oplyst grundlag, eller alternativt vælger at springe fra.

Du vil således hurtigt finde ud af, at det sagtens kan betale sig for dig at hyre en dygtig boligadvokat – og du kan finde ham eller hende her.

More articles