Tre lækre retter med karry, der kan give varme i vinterkulden

03 January 2019
Emilie Ann Jacobsen

editorial

Det kan være hårdt at komme igennem en lang, mørk og kold vinter. Derfor er det en god ide, at du tilbereder noget lækker og sund mad, der kan varme dig igennem. Der er retter med karry et oplagt valg. Karry er et taknemmeligt krydderi, der kan få stort set al mad til at smage godt. Derudover passer det til mange forskellige typer af sovser, kød og grøntsager. 

Vi giver dig her tre bud på lækre karryretter, som du kan varme dig på i vinterkulden. Du kan finde alle opskrifterne på dk-kogebogen.dk, hvor vi har hentet inspiration. 

1. Kylling i karry

Savner du en lækker og simpel karryret at varme dig på her i vinterkulden, er den klassiske kylling i karry et oplagt valg. Den er nem at tilberede og er et sikkert hit blandt både børn og voksne. Den milde sovs af flødeost tilsat den eksotiske og velduftende karry vil hurtigt få alles tænder til at løbe i vand. Server den med ris til og gerne lidt mangochutney, hvis du vil have lidt ekstra syrligsød frugtsmag. 

2. Lammegryde med karry

En lammegryde med karry er et andet godt valg for dig, der gerne vil varme dig på lækker, krydret mad her til vinter. Lam er ikke den mest brugte form for kød her i Danmark, men er faktisk meget nemt at tilberede, så det bliver lækkert og velsmagende. I denne ret skal du bare skære det i stykker, vende det i mel tilsat salt og karry og stege det på panden. Derefter skal det stå og simre en time sammen med forskellige grøntsager. 

3. Karrysuppe

Suppe er selvfølgelig den helt perfekte form for mad for dig, der gerne vil have noget at varme dig på. Denne suppe er tilberedt med fløde og hønsebouillon, hvilket giver en god, sød kontrast til karryens krydderi. 

More articles