Få lyse gulve med en gulvafslibning

07 October 2020
Camilla Skøtt

editorial

Er du træt af det gule og lidt mørke look, dit trægulv har fået med tiden, så kan du give det en gulvafslibning og lysne det i stedet – det giver et lysere og mere skandinavisk udseende, som passer til de fleste boliger.

Med en gulvafslibning sliber du det øverste lag af brædderne på dit gulv. Både gammel efterbehandling og den millimeter af træet, der er skrammet og slidt og fyldt med pletter. Det forklarer Gulvkanonen, der driver et landsdækkende gulvfirma (https://gulvkanonen.dk/):

“Gulvafslibningen giver nyt liv til de slidte brædder, og når først det er blevet slebet, bestemmer du selv, hvordan det skal behandles efterfølgende. Der er forskellige muligheder til at gøre gulvet lysere.

Mørke træsorter kan ikke lysnes

Det er de færreste danske hjem, der er indrettet med gulve lavet af en mørk træsort, men hvis det er tilfældet for dig, kan du desværre ikke lysne det. Så er der ikke andet at gøre end at skifte gulvet.

Har du derimod egetræ, bøgetræ, ahorn eller andre af de typiske træsorter – fyrretræ fx – så er det ikke et problem. Når gulvet er blevet slebet, skal det behandles med lud. Alt efter hvor lyst du ønsker gulvet, kan du vælge en hvid lud, hvor farvepigmenter hjælper med at “male” gulvet lysere end normalt. Eller virker lud på den måde, at det forhindre træet i at gulne med tiden.

En behandling med lud kan ikke stå alene, og derfor skal gulvet også have enten lak, olie eller sæbe. Alle tre dele kan købes med hvid farvepigment, så du også på den måde kan skrue op for det lyse look. Er brædderne produceret af en forholdsvis lys træsort, fx ahorn, kan du faktisk ende med at skabe et næsten hvidt gulv, som virkelig trækker lyset med indenfor og gør dit hjem til et rart og lyst sted at opholde sig.

More articles