Behandling af alkoholmisbrug: Derfor skal du sige ja

10 November 2020
Cecilie Mortensen

editorial

Før man når til det punkt, hvor man er klar til at modtage hjælp til et misbrug, kan der være lang vej til, at man rent faktisk opsøger hjælpen. Derfor er det selvfølgelig ekstra vigtigt, at man kommer i de helt rette hænder. Men hvilke gode grunde kan man slå på, når det kommer til at tage imod behandling af alkoholmisbrug? Det skal vi prøve at se mere på. 

Hvorfor tage imod behandling af alkoholmisbrug?

I dag er der alle gode muligheder for at få hjælp til behandling af et alkoholmisbrug. Det betyder selvfølgelig også, at du får lettet en stor byrde fra dine skuldre, da du ikke behøver stå med hele processen selv. Og netop det, at man ikke behøver gå igennem det selv, er en god grund til at tage imod behandling. 

Det kan være noget af en mundfuld, hvis man tænker, at man selv kan stoppe et misbrug fra den ene dag til den anden. Det skyldes, at man højest sandsynligt vil opleve abstinenser, da kroppen er blevet så vant til at få alkohol. Når man skal gennem abstinenserne, er det vigtigt at være omgivet af det rette sundhedspersonale, så det foregår så sikkert som muligt. 

Derudover så vil behandling af alkoholmisbrug også inkludere, at man får terapi og eventuel støtte fra andre, som er i behandling, hvis man ønsker det. På den måde tages der også hånd om de mange ting ved misbruget, som har været med til at fastholde det. 

Få den bedste behandling af alkoholmisbrug 

Det er naturligvis alfa og omega, at man får den bedste behandling, når man endelig er klar til det. Men hvornår ved man, at man kommer det rette sted hen? Til en start kan man søge efter et behandlingssted, som har solid erfaring med behandling af alkoholmisbrug. Derefter er det også relevant at se efter det personale, de har ansat, og om alle forløb skræddersyes til den enkelte.

More articles